Lau Larve: Den lange vandring (2018) - Ursin it

Gå til indhold

Hoved menu:

Lau Larve: Den lange vandring (2018)

Vennernes skov er brændt ned og de er på den anden side af åen, der beskyttede dem. Menneskerne har slukket branden. Det er dagen efter og de fleste sover fortsat. 

Denne historie er den direkte fortsættelse af Skoven Brænder, der tog ti år at lave (!). Den blev færdig i 2008, så hvad er mere nærliggende end at lave fortsættelsen ti år senere. Jeg besluttede derfor mig til at lave en side hver uge i 2018 og så må vi se, om det lykkes at holde deadlinen. 

Oprindelig blev Lau Larve historierne lavet som billedbøger, og derfor tænkte jeg ikke nærmere over at der var 20-30 figurer, faktisk var det bare en fordel, så der var en masse detaljer i hver tegning. Men i forhold til en tegneserie, er det på ingen måde en fordel. Hvis jeg skulle have nogen chance for at blive færdig med historien, så var jeg nødt til at reducere antallet ned til de tre hovedpersoner. Det betyder altså at jeg er nødt til at se mit manus som guide istedet for et rigtigt manus. Jeg tror bestemt det her bliver sjovt at lave. 
Det tog omkring tre timers koncentreret indsats at tegne og rentegne den tredje side af historien, derefter omkring 2 timer at farvelægge og digitalt behandle den. Som altid er det en god ide at lægge teksten i layers, så skal teksten eller farverne senere ændres, så er det langt nemmere til den tid. Tegning handler ofte om at finde tid i en travl hverdag til at smække r*ven i sædet og gøre det. 
 
Åbenbart blev uge 4 så den første uge uden at der kom en ny side. Jeg ville gerne komme med en lang undskyldning om at jeg blev bortført af en UFO eller angrebet af Den afskyelige snemand, men der er ikke rigtig en forklaring. 

Næste side kommer i uge 5 2018
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu