Sådan går livet sin stille gang (2015) - Ursin it

Gå til indhold

Hoved menu:

Sådan går livet sin stille gang (2015)

I foråret 2015  blev der på Facebook oprettet et tegneserie kollektiv og det udviklede sig i sommeren til gruppens første udgivelse, en 80 siders bog med 9 deltagere. Jeg havde en lille 5 siders historie med. Urkraft betød at jeg igen kom igang med at tegne ellers er jeg ret sikker på at de sidste tre historier nok fortsat kun ville eksisterer i mit hoved og mine drømme. Det er takket være Urkraft, at jeg har opdaget hele verden af tegneseriemesser, så der er meget at være glad for ved Urkraft. 

Redaktøren ønskede ikke en børnetegneserie, så jeg lavede en helt ny historie med en ny person. Det var også et godt stykke tid siden jeg sidst havde tegnet andet end Lau Larve, så det var en meget fin måde at komme igang igen på. Jeg tror det var første gang siden 1999 at jeg på 2 måneder lavede en historie fra start til slut. Jeg er blevet bedre til gennem de sidste par år at gøre tingene helt færdige, så i 2015/16 har jeg istedet for at have 10 uafsluttet projekter endt med 3 afsluttet projekter. Det hjælper meget at have nogle, der forventer det bliver færdigt til tiden. 

De fleste anmelderne ignorede vores tegneserie, men enkelte skrev dog lidt. 


Her skrev man om min historie: 

Kim Ursins banale livsskildring ”Livet går sin stille gang” ligner børnetegninger, hvor det halter med både perspektiv og proportion. 

Jaja, man kan jo ikke gøre alle tilfredse. I det hele taget, mente han at hele bogen var blottet for talent. 


Her stod der anderledes positivt:

(...) og kun en enkelt finder sted nu og her. Den hedder ”Livet går sin stille gang” og er tegnet samt fortalt af Kim Ursin. Vores hovedkarakter er ikke ligefrem heldig livet igennem – han starter med at blive tabt, han bliver tit sat ind i hjørnet i klassen og pigerne er bestemt ikke bange for at slå ham, hvis han skrider for hurtigt frem på en date. Han forsøger dog at komme videre i livet det bedste han kan trods alt det, som går imod ham og en dag bliver det hele meget bedre. Ursins illustrationer minder om dem, som man har set i de danske ugeblade og aviser i årevis og han er god til at illustrere sin desværre korte historie.


I januar-februar 2017 farvelagde jeg tegneserien og blev i den grad "straffet" for at ikke have tænkt farver ind, da jeg lavede den. Det tog rigtig lang tid, fordi der var mange områder, der var åbne, derudover havde jeg ikke lagt tekst på i lag, så alt i alt endte det med at tage mange timer at farvelægge hver enkelt side. Man kan sige hvad man vil om farver kontra sort-hvid, men jeg tror bestemt mine humør serier egner sig mest til farver. 
Sådan går livet sin stille gang
Tekst og tegninger: 2015
Farver: Februar 2017
Offentliggjort første gang: Urkraft antologi foråret 2015
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu