Stenen, der satte sig - fra ide til serie - Ursin it

Gå til indhold

Hoved menu:

Stenen, der satte sig - fra ide til serie

Stenen, der satte sig blev trykt i Urkrafts 2. album, der udkom i 2015. Jeg gik i tænkeboks for at finde på en historie, der på den ene side tilgodeså min tegnestil, det tidsforbrug jeg ville kunne bruge på at lave den og en historie, der ville tilgodese det voksne publikum.

Ideen er at en sten (person) isolerer sig, men opdager at man ikke kan vende ryggen til verden. Man er nødt til at forholde sig til den før eller siden. Hvordan skal man reagerer på dette? Den første historie tog ikke dette spørgsmål op, men lod det være op til læseren. 
Jeg kom til at tænke på min gamle historie, som jeg holdt meget af, men som "ingen" rigtig fattede, hvilket ærgede mig, da jeg synes budskabet var stort, flot og vigtigt. Derfor begyndte jeg at bruge nogle timer på at videreudvikle historien. Det hele endte med disse linier som du kan læse herunder. 
Det handler jo dybst set om at være bange for at miste. Sten er trist, fordi han har mistet, og derfor isolerer han sig og bliver tilskuer til livet. Så bliver han ihvertfald ikke såret og der er ingen, der kan gøre ham noget. Problemet er, at det også gør ham ensom og tilskuer til livet selv. Han lever derfor ikke. Først da han tager chancen begynder han at leve. Jeg tror nu de fleste har prøvet det, spørgsmålet er mere om denne isolering har været kort eller længe. 

Herunder ser du, hvordan skitserne kom til at se ud. 
Optegning i A3
Jeg tilhører den gamle garde, der holder af at arbejde med blyant og papir fremfor computer, så jeg optegner med blyant først. Derefter lægges der tusch på. Herunder har jeg tegnet den op med blyant, nogle fortrækker at tegne med blå blyant, fordi man så lettere kan tegne tusch efterfølgende og undlade viskelæder, jeg har ikke fået det til at fungere ordentligt, men det er noget, jeg vil til at forsøge mere. 
 
Næsten alle tegnere laver tegneserien mindst en halv gang større end når den skal trykkes, men der er også nogle enkelte, der tegner 1:1. Uanset hvilket størrelsesforhold man tegner i, skal man have det i tankerne, for hvis tegningerne bliver for komplekse ser det heller ikke godt ud, men de må heller ikke for simple. Stregen er fortsat ret fri og jeg bruger kun sjældent viskelæder i denne fase.
 
Ruderne er tegnet pænt op. Oftest skriver jeg teksten op så jeg ved at den kan være der. 

Derefter skal siden skannes ind, hvor eventuelle fejl kan rettes uden de store problemer. Deudover lægger jeg altid tekst, da jeg skriver ret grimt, er det en klar fordel for læseligheden.
Efterhånden tror jeg ikke, der er nogen tegnere, der ikke bruger computere i et eller andet omfang. Og hvis de ikke selv bruger det, så bruger redaktionen bag serien det. En ganske almindelig skanner til 300 kroner kan fint skanne din tegning, sørg for den er i mindst 300 dpi. En A3 skanner koster selvfølgelig lidt mere, men også den er kommet ned i pris. 

Når det er skannet ind, ryger den i et tegneprogram, jeg sværger til det ret simple Paint.net, som kan alt det jeg brug for, og primært er det fordi, det er begrænset, hvad jeg egentlig skal lave i programmet. Hvert billede gennemgås så alle småfejl rettes. Det gør tegneprocessen noget mere fri, at man ved at man kan rette det efterfølgende. I gamle dag var det med lup og slettelak, i dag er det noget nemmere. Det er også vigtigt at man giver billederne en gang hvid., for det papir jeg bruger er lidt tykkere end almindeligt hvidt papir, og når jeg har arbejdet med det er aldrig 100% hvidt.

Tilslutter indsætter jeg teksten, på den måde er jeg sikker på at skriften bliver ensartet og læsevenlig. Lige nu bruger jeg Diamond Skinny Girl, men det er lidt forskelligt. Under download har jeg lagt de fonte, jeg bruger og hvor man kan finde dem. 
Tilslut lægges der farver på. Her er det en fordel, hvis man har arbejdet i "lag", sådan at teksten ligger i et lag og resten i et andet. Hvis man ikke har gjort det, så tager det lidt længere tid. En anden ting, man skal have i tankerne, i hvert fald ved flade farvelægning, er at lukke tingene, sådan at stenen er samlet som een helhed, huen er en anden osv., ellers kan det tage en frygtelig tid. 
Derefter er siden klar til publicering. 

 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu