Præsentation - Ursin it

Gå til indhold

Hoved menu:

Præsentation

Kim Ursin, f. 1973
Jeg lavede min første tegneserie i en gammel regnskabsbog tilbage i 1980. Jeg kan ikke huske, at jeg har tegnet ret meget andet end tegneserier. Enkeltstående tegninger har aldrig sagt mig det store - medmindre det da var en vittighedstegning, der kun krævede et billede eller en illustration til en bog. Crokitegninger har jeg dog lavet en hel del af gennem tiden af både venner og veninder, men naturligvis mest gennem kurser. Det kan klart anbefales for man lærer utrolig meget om at tegne kroppen på den måde. 

Som barn købte jeg bladene Bamse verdens stærkeste bjørn, Basserne og det sikkert lidt ukendte Vilde Valde, der blev udgivet af Winthers Forlag i 1980-82. Siden blev jeg grebet af superhelte, specielt Superman og Projekt X. Jeg lavede en masse superhelte historier, men efterhånden mistede jeg interessen for at tegne realistisk og holder mig i dag mere i den fransk-belgiske eller måske mere den svenske stil. 

Min største inspiration til at skrive historier har helt klart været Rune Andreason, der lavede Bamse, verdens stærkeste bjørn. Tegnemæssigt har jeg altid været mest fascineret af Franquin (bl.a. Vakse Viggo) og Raymond (bl.a. Sybiline og Kloro). 

Udover tegneserier laver jeg bøger og blade, som du kan finde på www.damat.dk
Lidt om Lau Larve og Hans Venner
Lau Larve startede som "Ormene" i 1991, hvor den første historie blev startet (og færdig året efter). Den blev lavet som en stribeserie, som så skulle køre fortløbende i aviserne. Den mindede dels for meget om Smølferne, men dels var markedet bare ikke eksisterende, så uanset dens kvalitet ville den aldrig være blevet trykt i aviserne. Derfor gik jeg væk fra den ide igen nogle år efter. Ormene udviklede sig efterhånden til at der var et par hovedpersoner og det er dem, der blev taget over i Lau Larves univers, mens de andre orme blev til rotter, mus og et enkelt spøgelse, nemlig Alfred, der fik en hovedrolle. Måske i en blanding af at han er nem at tegne og så er hans specielle evner gode at have i historierne. 

I dag er det sådan at lau Larve består af de de tre personer Lau Larve, Alfred og Mulle Muldvarp, mens resten er statister. 

Lau Larve blev til i 1998, og det er jo helt absurd, at selvom der er gået næsten 20 år siden da, så blev der frem til 2017 kun lavet 5 historier (41 sider), så sammenlagt med Ormene, er der kun materiale til et tykt album (58 sider). Det er selvfølgelig også derfor min tegnestil i dag er stort set den samme som for 20 år siden og at der ikke er sket nogen tegne udvikling af betydning. Min energi har primært ligget i at lave bøger og hæfter om computere. 

I 2017 kom "Rejsen til det store ocean" og i 2018 begyndte jeg langt om længe at tegne på fortsættelsen af "Skoven Brænder" og den bringes i starten af 2018 fortløbende med en side om ugen.  
Her er en oversigt over de tegneserier, jeg har lavet. Eller rettere sagt, det kommer hen af vejen. Hvis der ikke er linket til en historie, men den er skrevet på listen, betyder det at den kommer på et tidspunkt. 

Jeg har valgt at lægge det under det årstal, hvor det var færdigt, hvis jeg senere har haft fat i det og lavet nogle småting, så er det fortsat sat under det oprindelig årstal, men ændringerne er nævnt. 

2017

2016

2015

2012

2011

2008

2000-2003

1999
Klippen, der gik en tur

1995
Jim går på arbejde

1993

1992

1991

1990
Familien 

1989
Adam Hollands rumfærd

1988
Jackkanie: Jagten på Mr. Capang
12. januar 2018
Side 1 af Den lange vandring udkommer fortløbende med en side hver uge i 2018 indtil jeg er færdig med historien. 
Besøgstallet for 2017 ender på 2408, hvilket er en nedgang på ca. 300 besøgene. 1024 kom fra Danmark, hvilket dog var en fremgang på 100 besøg. 
Diverse mindre opdateringer af tekster rundt omkring. 

4. januar 2018
Side 0 af Den lange vandring udkommer fortløbende med en side hver uge i 2018 indtil jeg er færdig med historien. 

18. juli 2017
De lidt større værker er beskyttet med (c) vandmærke. Det er ikke fordi jeg tror man ikke kan fjerne det, hvis man endelig vil. Men så er det en meget bevist handling om at stjæle man har gang i. 
Hvis du ønsker at bruge mine tegneserier på den ene eller den anden måde, så send en mail, så tager vi den derfra. Jeg giver tilladelse til det meste, men jeg vil krediteres og linkes til, men send en mail, så taler vi om det. 

10. juli 2017 
Lau Larve og hans venners nyeste eventyr, Rejsen til det store ocean er lagt på nettet. Den blev trykt af Urkraft i foråret 2017 som sort-hvid. Nu er den farvelagt. 

3. juni 2017
Sinkerprise vs Aliens er kommet på nettet. 

11. marts
Endnu et link virkede ikke. 
Teksten er nogle steder gjort lidt større, så den er mere læsevenlig. 

27. februar 2017
Links virkede ikke, så de er fikset. 

24. februar 2017 
Farveversion af Livet går sin stille gang er klar.

16. Februar 2017
Siden har fået et større make over og alt andet end tegneserie releteret er fjernet, sådan at siden fremstår mere strømlinet. 
3-4 tegneserier, der var i skitseform, er taget af, men de skal nok komme igen. Problemet var at man ikke kunne læse teksten, så der skal lægges computertekst på før de kommer igen. 
I 2016 havde siden 2756 besøgende. Godt 1000 var fra Danmark. Ikke, meget men dog tre gange så meget som sidste år.

24. november 2016
Alfred flytter ind

20. november 2016 
Lau Larve og Hans Venner: Rejsen til det store ocean, den første side af en ny historie. 

17. august 2016
Stenen, der satte sig er nu fuld ud farvelagt. Den blev trykt i Urkraft i album 2 i 2015. 

16. februar 2016
Stenen, der satte sig er tilføjet. Den blev trykt i Urkraft i 2015 og der er både om tilblivelsen og den færdige historie. 

Klippen, der gik en tur fra 1999 er tilføjet. 

30. januar 2016
Jul i Frederiksberg er tilføjet. Den er fra 1995. 

28, januar 2016
Pludselig faldt jeg over en lille historie, som jeg havde glemt alt om jeg havde lavet. Det er en kort historie med Lau Larve fra 2010, 11 eller måske endda 12? 
Jeg fandt de sidste to striber til Ormene: Det store Ocean og de er nu tilføjet. 

27. januar 2016
Livet går sin stille gang fra Urkrafts antologi. 
I 2015 havde siden 1300 besøgende. 314 var fra Danmark. 

28. juli 2015
Billeder og anmeldelse af Urkrafts første antologi. Min historie i bogen vil jeg udgive på nettet engang i efteråret. 

4. maj 2015
Jeg gik så småt igang med at lægge bøgerne på. 
Indtil videre er det blevet til dem jeg var redaktør på, som jeg tror er komplet(?). 
De tre nyeste fagbøger er lagt på og de er gratis. 
Børnebogen Lau Larve, som du kan læse om. 1 kapitel er gratis. 
Oversigten over bøgerne er også tilføjet. 

3. maj 2015
Tilføjet Adam Hollands rumfærd som er en godt 60 sider lang sci-fi tegneserie lavet i 1989. Den er ikke rentegnet. 
Prologen til Adam Hollands rumfærd forsøgte jeg at digitalt remaster, resultatet kan du finde her. 

2. maj 2015
Jim går på arbejde. En kort ufærdig historie fra 1995. 
7 striber mere fundet afFamilien. 
3 nye striber fundet fraRiberRet tiden.

1. maj 2015
Jeg fandt Ormene: Det Store Ocean. De første 4 striber er i farver, ellers er den sort-hvid. 

24. april 2015
Et par ufærdige striber til RiberRet er blevet fundet i gemmerne. Se dem her
Jackkanie: Jagten på Mr. Capang blev fundet i gemmerne, den er ikke rentegnet og heller ikke særlig god, men her er den. 
Jeg fandt yderligere 5 tegninger fra En skør verden. 
Desuden er der fundet nogle flere striber fra Familien. 

22. april 2015
Jeg fandt nogle vittighedstegninger fra 1990.
Serien hed vist slet og ret familien.  
De kan findes her

18. april 2015
Siden lanceres. 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu